biograf

Stumfilmtidens film blev vist med musikledsagelse. Musikerne, fra hele symfoniorkestre eller mindre ensembler til en enkelt pianist, var placeret i selve biografsalen. Man brugte tillige genstande til lydefterligning, "kontentum", som fx knaldpistoler, gryder, fløjter og knust glas; lydkilden blev placeret bag en skærm. Omkring 1930 slog lydfilmen igennem, og skuespillernes tale og filmens øvrige lyd blev gengivet ved hjælp af højttalere placeret bag lærredet.

Drive-in-biografen opstod i USA i 1933 og var især populær i 1950'erne. Her ses filmen på et stort udendørs lærred fra parkerede biler i et lukket område; filmlyden kommer oftest fra en lille højttaler, der placeres i bilen.

Indtil 1950'erne var biograffilm det dominerende visuelle underholdningsmedie, men siden har biograferne mødt hård konkurrence, først fra tv og fra 1980'erne også fra video.

Filmindustrien forsøgte at imødegå dette, bl.a. ved at udvikle større og flottere billeder med bredformater som Cinerama, Todd-AO (70mm), der blev vist i 3 Falke Bio, CinemaScope, Panavision, VistaVision og mange flere, samt ved at forbedre lydgengivelsen fra ét mono lydspor til 6-kanal stereofonisk magnetlyd. Lydsiden er konstant forbedret i form af Sensurround, Dolby Stereo og Dolby Atmos og mange flere. Et andet modtræk var mere specielle filmoplevelser som tredimensionale film (3D), Cinema 180, Showscan og IMAX og OMNIMAX, der blev vist i forlystelsesparker og udstillingsetablissementer som fx det københavnske Tycho Brahe Planetarium. Udvikling af nye filmsystemer fortsætter den dag i dag med laserprojektorer og 4DX biografer med sæder der bevæger sig osv.

Biograferne blev yderligere tvunget til at udnytte lokaler og film bedre, hvilket skete med indførelsen af multibiografen. Denne placerer filmene i mindre sale i takt med lavere billetsalg og kan således mindske antallet af tomme sæder og sikre et større filmudvalg.

Multibiografer som fx den Københavnske ABCinema+D blev tilladt med Filmloven i 1972 og har i stigende grad præget danske biografers udvikling, men alligevel er antallet af biografsale siden faldet. Filmloven ophævede tillige bevillingssystemet, gjorde det muligt at danne biografkæder og tillod produktions- og distributionsselskaber at eje biografer. I 1970'ene var de første egentlige biografkæder Rialto Cinema Group (1972), Lademann (1976) og Københavns Stjernebiografer (Sandberg). Sandberg trak sig ud af biografdrift i 1983 og solgte biograferne til Nordisk Film. I 1990'erne blev danske biografer i udstrakt grad styret af Nordisk Film og Warner-Metronome. I 2024 var det Nordisk Film Biografer, MovieHouse, CinemaxX og BigBio, der dominerede som egentlige kæder.

Biografdøden har imidlertid også medført andre typer biografer. Der er bl.a. opstået en del kommunalt støttede eller kollektivt foreningsdrevne biografer, der fungerer som lokale kulturhuse, ofte med frivillig arbejdskraft.

• film
• biografer i København