Biogenese, det biologiske princip, at levende organismer skabes ved reproduktion af andre levende organismer (omne vivum ex vivo 'alt levende stammer fra det levende'), og at alle arter er udviklet fra andre arter ved modifikationer i forbindelse med deres reproduktion. Med en del forbehold gælder det, at et individ under sin fosterudvikling gennemløber hovedtræk af sin arts evolutionshistorie, hvilket beskrives af den såkaldte biogenetiske grundlov.