bioanalytiker

Bioanalytiker, laborant med arbejdsområde på laboratorier inden for sundhedssektoren, gradvis udvidet til desuden at omfatte opgaver på forskningslaboratorier, i medicinalindustri og hos praktiserende speciallæger. Før 1999 gik bioanalytikere under betegnelsen hospitalslaboranter.

Arbejdsopgaverne afhænger af laboratoriets speciale: klinisk biokemi med kemisk-fysiske undersøgelser af bl.a. blod og urin, klinisk immunologi med vævstype- og blodtypeundersøgelser, klinisk neurofysiologi med måling af de elektriske signaler, som dannes fra nervesystemet og muskulaturen, klinisk mikrobiologi med undersøgelser af væv og sekreter for bakterier, virus og svampe, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, hvor hele patienten udgør undersøgelsesmaterialet, idet man med radioisotopteknik følger organernes funktion, og klinisk genetik, der arbejder med genetiske analyser.

I 1958 indførte Indenrigsministeriet en autorisation for hospitalslaboranter, der byggede på en treårig uddannelse; denne udvidedes i 1996 til tre et halvt år. En lov om autorisation fra Sundhedsstyrelsen blev vedtaget i 2002. Bioanalytikere har siden 1948 været organiseret i Danske Bioanalytikere (tidl. Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter) med ca. 6500 medl. (2012). Se også laborant.