Bindebreve kendes fra Danmark fra 1600-tallet og er en afart af rimbrevet.
Bindebrevet var ofte kunstfærdigt udklippet og dekoreret, og det indeholdt som regel en finurlig gåde skrevet på vers eller en genstridig knude, som brevets modtager skulle løse. Det var gerne umuligt, og dermed var modtageren "bundet" til at holde et gilde. Bindebreve fik man typisk på sin navnedag eller på én af årets fire tamperdage. I 1800-tallet, da man i højere grad begyndte at markere fødselsdage, kunne man også denne dag risikere at modtage et drilsk brev.
Skikken kendes i store dele af Europe og kom efter tysk forbillede til Danmark. Her vandt bindebrevene først indpas hos adel- og borgerstanden og siden også blandt bønder, hvor den holdt sig op i 1800-tallet. Brevene blev ofte sendt med en romantisk intention og udgjorde – på linje med de senere valentinskort – en mulighed for at kurtisere modtageren.
Flere danske barokdigtere og -forfattere, heriblandt Anders Bording og Jørgen Sorterup, har beskæftiget sig med bindebrevsgenren.
Bindebrevet er en forløber for den unikke danske tradition for gækkebreve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.