billedsprog

Billedsprog, fremkommer, når man i daglig tale og digtning udskifter udtryk, der alene appellerer til intellektet (realplanet), med udtryk, der også appellerer til anskuelse og fantasi (billedplanet).

Det er således billedsprog at sige forår i stedet for ungdom, din alders is for alderdom, det høvler ned for det regner etc. Gængse midler til at danne billedsprog er de talefigurer, der i retorikken og stilistikken betegnes som troper; her må især nævnes metaforen og sammenligningen. Streng sagprosa er bl.a. kendetegnet ved sin fattigdom på billedsprog. Man må anse billedsprog for den vigtigste kilde til sprogets fornyelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig