Billedmixer, redigeringsenhed til tv og video. Den kan klippe eller overtone mellem billeder fra flere kameraer ved direkte sending af fx en fodboldkamp eller tilsvarende mellem forskellige optagelser i efterredigering. I en digital billedmixer kan billedet ændres tredimensionalt, fx som en bogside, der vendes til det nye billede.