Billedforstærkning, metoder til at øge lysintensiteten i et optisk billede. Billedforstærkning anvendes bl.a. i astronomiske instrumenter og hjælpemidler til natorientering, fx i natkikkerter og kikkertsigter til rifler. Ved medicinske røntgenundersøgelser giver teknikken mulighed for optagelse af røntgenbilleder med meget små stråledoser, hvilket er vigtigt ud fra strålehygiejniske hensyn.
Forstærkningen af billedet opnås vha. et højfølsomt videokamera eller et billedforstærkerrør, som bygger på samme princip som en fotomultiplikator. Det optiske billede opfanges af et tyndt fotokatodelag, der frigør elektroner, når det træffes af lyskvanter. De frigjorte elektroner accelereres på langs af røret af et højspændingsfelt (ca. 30.000 V) og fokuseres af elektrostatiske linser mod en lille skærm i rørets anden ende. Denne skærm har en belægning, der udsender lys, fluorescerer, når den træffes af elektroner. Lysstyrken i det gendannede (og noget formindskede) billede kan være forstærket flere tusinde gange, så det kan iagttages direkte, evt. gennem forstørrende optik, og kan optages fotografisk eller med et videokamera; sidstnævnte giver yderligere mulighed for kontrastforstærkning eller anden efterbehandling af billedet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.