Billedbog. Illustration fra den første danske udgave af Den store Bastian fra 1847.

.

Billedbog. Arne Ungermann illustrerede i 1942 Jens Sigsgaards børnebog Palle alene i verden om den lille dreng, der vågner en tidlig morgen og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Bogen blev en stor succes, udkom på ca. 30 sprog og filmatiseredes 1948-49. I en udgave fra 1954 er slutbilledet af den grædende Palle udskiftet med en glad Palle, mens udgaven fra 1974 er ændret i både tekst og billeder; således er den oprindelige sporvogn erstattet af en bus. Førsteudgaven blev genudgivet i 1982; dens forside er vist her. En jubilæumsudgave kom i 1992.

.

Billedbog. Forsiden til Peters Jul af Johan Krohn med tegning af Pietro Krohn.

.

Billedbog, i ældre tid en bog blot med mange billeder i; i vore dages billedbøger dominerer billedet, eller tekst og billede er ligeværdige. Især er børnebilledbogen som følge af reproduktionsteknikkens udvikling blevet en stor del af børnelitteraturen. Børn begynder allerede fra etårsalderen med pegebøger, der som regel er uden tekst og uden handlingsforløb. Billedbøger uden tekst kan dog også vise et handlingsforløb alene i billeder. For senere alderstrin er der et samspil mellem tekst og billeder. Længere historier og eventyr, hvor billedet er i fokus, kan også betegnes billedbøger. Endelig er der fagbilledbogen, hvortil også den fotografiske billedbog kan regnes. Kulturhistorisk er den tjekkiske pædagog og teolog J.A. Comenius' lærebog Orbis pictus (1658) det store eksempel på anskuelsesundervisning gennem billeder.

Den første børnebilledbog, der vandt internationalt ry, var Der Struwwelpeter (1845, da. Den store Bastian, 1847), der er epokegørende, fordi billeder og tekst udgør en helhed.

I slutningen af 1800-t. vandt billedbogen for alvor udbredelse, og kunstnere blev opmærksomme på genren. Den kunstneriske billedbog har i Danmark klassikere som Johan Krohns Peters Jul, illustreret af Pietro Krohn (2. udg. 1870), og Lorenz Frølichs Hvorledes Dagen gaaer for lille Lise (1865). I samme periode opstod en international og billigere billedbogsproduktion, der udviklede den samtrykte billedbog med samme billedstof fælles for flere lande og særsproget tekst.

Omkring 1900 var billedbøger af den norsk-danske Louis Moe og den svenske Elsa Beskow meget populære i Danmark sammen med andre eventyrbilledbøger og humoristiske dyrebilledbøger på vers.

Efterhånden fik nye pædagogiske strømninger indflydelse på billedbogstekster, stimuleret af især Jens Sigsgaards Palle alene i verden (1942), illustreret af Arne Ungermann. Også Egon Mathiesens billedbøger, fx Mis med de blå øjne (1949) nåede viden om. Senere har ikke mindst Ib Spang Olsen og Svend Otto S. videreudviklet genren. Se også tegneserier og børnelitteratur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig