Bilkaskoforsikring er en forsikring, der dækker enhver skade på den forsikrede bil, uanset om nogen har skylden.

Ordet ”kasko” kommer af det spanske ord ”casco”, der egentligt betyder ”skibsskrog”, og var oprindelig et ord for forsikring af skibes motorer, skrog og inventar.

Der er således tale om en “all-risk forsikring”. Forsikringen dækker således de skader, der sker på ejerens bil. Har man lånt penge til at finansiere købet af bilen, er det normalt altid et krav fra bankens side, at der tegnes en kaskoforsikring – så panthaverens (bankens) økonomiske interesser bliver sikret. Forsikringen dækker enhver skade på det forsikrede køretøj, samt tyveri af køretøjet, medmindre at der foreligger grov uagtsomhed hos forsikringstageren, fx hvis bilen forlades af forsikringstageren, mens bilen er i tomgang.

Undtagelser på bilkaskoforsikringen

Der er dog nogle undtagelser på bilkaskoforsikringen. Kaskoforsikringen dækker bl.a. ikke ved:

  • Skader, der alene opstår i de mekaniske dele, medmindre skaden er sket ved brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, røveri, tyveri og hærværk samt under transport ved hjælp af andet transportmiddel.

  • Skader sket under behandling og bearbejdning, medmindre skaden skyldes kørsel, brand eller nedstyrtning fra lift.

  • Skader opstået på grund af rust, slitage, stenslag i lak, ridser o.l.

  • Skader forvoldt med vilje eller ved grov uagtsomhed.

  • Skader forvoldt, mens køretøjet blev ført af en person, der var påvirket af spiritus, medmindre det godtgøres, at føreren var uden skyld i uheldet.

  • Skader indtrådt, mens køretøjet blev ført af en person, der ikke har kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes manglende kørefærdighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig