Ud over sin betydning som betegnelse for universets begyndelse, benyttes udtrykket Big Bang om de storstilede reformer og liberaliseringer af finansmarkederne i City of London, der blev gennemført af Margaret Thatchers konservative regering i 1986.

I 1986 påbegyndte Thatcher-regeringen gennemførelsen af det såkaldte Big Bang på finansmarkederne i London City. Big Bang var en omfattende afregulering af disse markeder og en central del af Thatcherregeringens neoliberale økonomiske omstilling af det britiske samfund. Centrale elementer i afreguleringen var at skabe bedre muligheder for, at udenlandske finansinstitutioner kunne etablere sig i London; at give banker friere spillerum til at engagere sig i flere forretningsområder og at give muligheder for at udvikle nye finansielle instrumenter. Big Bang er efterfølgende blevet udpeget som en medvirkende årsag til den spekulationsøkonomi, som var med til at skabe grundlaget for finanskrisen i 2007.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig