Bifurkation, forgrening, tvedeling; inden for matematik, fysik og kemi (i såkaldte dynamiske systemer) en kvalitativ ændring af et systems bevægelsestilstand, fx når de ydre parametre, der fastlægger systemet, ændres. Omkring et bifurkationspunkt vil selv en lille ændring af en parameter kunne forårsage en radikal forandring i bevægelsestypen. Et bifurkationsdiagram kortlægger systemets mulige bevægelsestyper. De mest almindelige typer bifurkation er:
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet bifurkation kommer af latinsk bi- og afledning af furca 'gaffel, fork'.
Symmetribrud, hvorved der fx i et spejlsymmetrisk system ud af en symmetrisk bevægelsesform opstår en ny, som ikke er spejlsymmetrisk. Faktisk opstår der to, som er hinandens spejlbilleder, hvoraf systemet vælger den ene.
Hopfbifurkation, hvorved en stationær tilstand bliver ustabil, og en periodisk bevægelse opstår.
Periodefordobling, hvorved svingningstiden i en periodisk bevægelse fordobles brat. I det såkaldte faserum ses dette ved, at den periodiske (lukkede) bevægelse ikke mere lukker sig nøjagtigt efter én omgang, men først efter to. Denne type bifurkation optræder hyppigt på vejen mod kaos og har spillet en stor rolle i udviklingen af den moderne kaosteori. Se også kaos og katastrofeteori.
Om bifurkation inden for geografi, læs her.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.