Bhikshu, (sanskrit bhikṣu, pali bhikkhu 'tigger'), i indisk religion en omvandrende asket, der lever af almisser. Ordet bruges ofte om en brahman i det fjerde livsstadium (se ashrama). I buddhismen er bhikshu betegnelsen på en fuldt indviet munk, dvs. et medlem af den buddhistiske munkeorden, se også sangha.