Bevatron, (eng., forbogstaverne i billion electron volts 'milliard elektronvolt' og -tron), navnet på den accelerator, der blev taget i brug i Berkeley, Californien, i 1954. Formålet var at accelerere protoner til så høje energier, at de kunne producere antiprotoner. Dette krævede en energi på flere milliarder elektronvolt (am. BeV, heraf navnet). Acceleratorer af tilsvarende type benævnes synkrotroner. Se også synkrocyklotron.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.