Beton (Vand//cement-forholdet), Vægtforholdet mellem vand og cement kaldes vand/cement-forholdet (v/c) og skal ideelt være omkring 0,40 (2 dele vand til 5 dele cement), fordi cement og vand i dette forhold reagerer fuldstændigt med hinanden. Der bruges dog ofte et højere v/c, fordi mere vand gør betonen mere flydende og dermed lettere at arbejde med.

Ved cementens og vandets reaktion dannes der cementgel, der fylder mindre end cement og vand tilsammen. Der opstår derfor under hærdningen en mængde små hulrum, kaldet gelporer. Eventuelt overskydende vand (ved v/c over 0,40) vil også danne hulrum — kaldet kapillarporer — som er væsentlig større end gelporerne. Beton er derfor ikke et tæt, men et porøst materiale, hvis poremængde og porestørrelse afhænger af v/c. Et højt v/c giver en høj porøsitet, en lav styrke og større mulighed for udvikling af betonskader. Et lavt v/c giver lav porøsitet, høj styrke og lang holdbarhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig