"Det ser ud som om, naturen ikke ønsker, at blomsterne skal bestøves med deres eget pollen", skrev Christian Konrad Sprengel, blomsterøkologiens grundlægger, i 1793. Senere, i 1876, viste Charles Robert Darwin, at fremmedbestøvet afkom klarer sig bedre end selvbestøvet afkom, når det fx gælder spireevne og vækst; siden har fordele og ulemper ved selvbestøvning i modsætning til fremmedbestøvning været debatteret i botanikken.
Fremmedbestøvning giver et genetisk varieret afkom, der kan udnytte flere forskellige dele af miljøet og derfor konkurrerer mindre indbyrdes. Samtidig undgås indavl, og der opstår afkom med sjældne genotyper, dvs. sjældne kombinationer af gener, som i mindre grad rammes af de sygdomme, der angriber de andre individer med mere almindelige genotyper. Ukrudt sætter ofte mange frø ved selvbestøvning; dette sammen med en kort generationstid gør, at ukrudt hurtigt kan udvikle store bestande. Mange planter sætter endda frø helt uden befrugtning (fx ved apomiksis eller parthenokarpi); en af dem er mælkebøtte.
Fremmedbestøvede planteslægter har ofte enkelte arter, der selvbestøver. Disse kan have mindre og færre blomster, færre pollenkorn pr. frøanlæg, ingen nektar og mindre afstand mellem knapper og fang; til gengæld sætter de ofte flere frø pr. frugt end deres fremmedbestøvede slægtninge. En arts bestøvningsmåde varierer fra sted til sted og er under indflydelse af miljøet; en planteart er derfor sjældent enten fremmed- eller selvbestøvende, men i stedet mere eller mindre fremmed-/selvbestøvende.
Specielt for fremmedbestøvede arter kan pollen og frøanlæg adskilles i tid og rum. De to køn i blomsten kan modnes på forskelligt tidspunkt (dikogami), oftest modner knapperne før fanget (protandri, førsthanlighed, modsat protogyni, førsthunlighed). De to køn kan også være adskilt rumligt i blomsten (herkogami), dvs. de kan sidde forskellige steder. Dikogami og herkogami mindsker graden af selvbestøvning og risikoen for, at blomstens eget pollen skal besætte fanget og dermed hindre fremmed pollen adgang til frøanlæggene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.