bestillingskøb

Artikelstart

Bestillingskøb en en aftale, ifølge hvilken sælger har påtaget sig at fremstille og levere en eller flere løsøregenstande. Bestillingskøb falder ind under Købelovens regler om køb, hvis sælger har påtaget sig at fremskaffe den væsentligste del af de materialer, som er nødvendige for fremstillingen. Forbrugeraftaler om bestillingskøb omfattes efter en direktivbestemt ændring af Købeloven, som blev gennemført i 2002, altid af denne lovs bestemmelser, også selvom materialerne er fremskaffet af forbrugeren.

Reparation eller køb?

Aftaler om reparationer eller omdannelser af genstande, der tilhører bestilleren, er som hidtil ikke omfattet af købeloven. Indleverer forbrugeren fx et par bukser med henblik på, at den erhvervsdrivende skal justere benlængden, falder aftalen således uden for købeloven. Vurderingen af, om der foreligger en tjenesteydelsesaftale (ændring af varen) eller et bestillingskøb (tilvirkning af en ny vare), kan efter omstændighederne være vanskelig. Afgørende er, om omdannelsen ud fra en samlet vurdering af dens omfang og karakter bør anses for en tilretning af forbrugerens genstand eller omdannelse af forbrugerens materiale til en ny genstand. Indleverer en forbruger eksempelvis en brudekjole til den erhvervsdrivende med henblik på at få kjolen syet om til en dåbskjole, foreligger der et bestillingskøb, fordi omdannelsen indebærer, at der fremstilles en ny genstand af det indleverede materiale.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig