Et bestiklukaf var tidligere et lukket rum lukket rum på et skib, sædvanligvis i umiddelbar forbindelse med styrehuset. Nu dækker udtrykket normalt blot den del af dette, hvor skibets beholdning af bl.a. søkort, navigationsinstrumenter og kronometer findes, og hvor navigatørerne kan foretage de nødvendige navigationsberegninger.

Moderne skibe har imidlertid så mange elektroniske hjælpemidler for navigation og kommunikation placeret så tæt på skibets kommandopaneler, at det er unødvendigt at have et område, som kan kaldes bestiklukaf. Der vil således oftest blot være et kortbord på kommandobroen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig