beskyttende atmosfære

Beskyttende atmosfære, kontrolleret atmosfære, gas eller gasblanding, der anvendes ved emballering af levnedsmidler for at forlænge holdbarheden.

Der benyttes især ilt (oxygen), kuldioxid, nitrogen og argon - ofte en blanding af to eller flere af disse gasser som fx 70 % kuldioxid og 30 % oxygen ved pakning af kød: kuldioxiden hæmmer væksten af mikroorganismer, mens ilten bevarer kødets røde farve. Gasblandingen erstatter atmosfærisk luft, der suges ud af emballagen, som herefter forsegles med en laminatfolie, så den slutter lufttæt omkring varen.

Se også levnedsmiddelkonservering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig