Beskyttelsesprincip, folkeretligt princip, som for at beskytte interesser, der er af særlig vigtighed for staterne, gør det muligt at straffe handlinger, der er begået af udlændinge i udlandet. Princippets rækkevidde er ikke fast afgrænset. Et eksempel er falskmøntneri, som ved at true en stats pengevæsen berettiger staten til på sit territorium at straffe også udlændinge, selvom falskmøntneriet er begået i udlandet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.