Beskyttelsesgas, ved smeltesvejsning en gas, der beskytter det smeltede metal (smeltebadet) mod oxidation fra luftens ilt. Den anvendte beskyttelsesgas kan være inaktiv (argon og helium ved MIG- og TIG-svejsning), eller den kan reagere med smeltebadet (CO2 ved MAG-svejsning). Se svejsning. Beskyttelsesgas (fx N2) anvendes ligeledes som ovnatmosfære ved varmebehandling af metaller.