Berta, (af fr. berthe, af pigenavnet Berthe), nedfaldende krave eller flæsebesætning langs halsudskæring på kjoler; især moderne 1830-65. Kraven faldt ofte blødt ud over skuldrene, hvilket fremhævede den skrå og brede skulderlinje, som var karakteristisk for denne periodes romantiske kvindemode.