Benådning er hel eller delvis eftergivelse af straf eller konfiskation. Ifølge Grundloven § 24 er det kongen, der kan benåde og give amnesti. Der skelnes mellem tre former for benådning: abolition, amnesti og almindelig benådning.

  • Abolition betyder, at en straffesag standses før dom. Da abolition ikke er nævnt i Grundloven, kan dette kun ske med hjemmel i lov, fx ved et tiltalefrafald. I udlandet er abolition ofte politisk begrundet, fx i USA benådningen af tidligere præsident Richard M. Nixon.
  • Amnesti er eftergivelse af straf for en bestemt gruppe lovovertrædere eller visse forbrydelser. Amnesti brugtes tidligere især ved nationale højtider, fx ved Christian 10.s tronbestigelse i 1912 eller ved Genforeningen i 1920.
  • Ansøgning om almindelig benådning, dvs. eftergivelse af straf for enkeltpersoner, sendes til kongen (regenten) eller til Justitsministeriet. Der stilles ikke særlige krav til ansøgningerne, og myndighederne indhenter selv evt. manglende oplysninger.

Som en særlig form for delvis eftergivelse af straf kan man betragte konverteringen af livsstraf til fængsel. I Retsopgøret i Danmark efter Besættelsen i 1940-1945 blev fx to kvinder dømt til døden. Den ene blev dømt ved landsretten og undlod at appellere; den anden appellerede til Højesteret, som stadfæstede dommen. I begge tilfælde blev dødsdommen ændret til livsvarigt fængsel, som endte med løsladelse i 1956. Da man ikke havde henrettet en kvinde i Danmark siden 1861, har kønnet utvivlsomt spillet afgørende ind.

De fleste benådninger sker pga. alvorlig sygdom, eller fordi forholdene har ændret sig væsentligt efter dommen, fx ved at den dømte siden er blevet kureret for det misbrug eller den psykiske sygdom, som var medvirkende til forbrydelsen. Det er derimod ikke benådningsgrund, at den dømte selv finder dommen forkert.

Siden Straffeloven blev ændret i 2001, er der mulighed for at prøveløslade livstidsdømte, når 12 år af straffen er udstået. Hvis en livstidsdømt ikke er blevet løsladt efter 14 års afsoning, kan spørgsmålet indbringes for domstolene. Benådning kommer derfor kun på tale, hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigt at løslade en livstidsfange, før der er afsonet 12 år.

I praksis vedrører langt de fleste benådninger helt korte straffe, som den dømte fuldstændig fritages for at afsone. Næsten al benådning sker på betingelse af, at der ikke begås ny kriminalitet inden for en bestemt prøvetid, og ofte også på betingelse af tilsyn af kriminalforsorgen. Mange benådninger er knyttet til vilkår om fx behandling af alkoholmisbrug eller, når der er tale om fuldstændig benådning, om betaling af en bøde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig