I efteråret 1798 malede en kinesisk kunstner kinafareren Henriette under dansk flag på vej op ad Perlefloden til Canton. I virkeligheden illustrerer billedet den florissante periodes brug af det neutrale Dannebrog som bekvemmelighedsflag. Skibet var en hollandsk kinafarer, som gennem den danske storkøbmand Frédéric de Coninck havde fået dansk camouflage for at beskytte den hollandske tehandel mod britiske orlogsskibe og kapere.

.

Et bekvemmelighedsflag er et fremmed flag, som man kan lade et skib sejle under for at undgå beskatning og sikkerhedskrav m.m. i hjemlandet. En række af verdens mindre stater byder sig til som "hjemlande" og har dermed ofte meget store handelsflåder indregistreret; det gælder bl.a. Bahamas, Panama, Cypern og Liberia.

I den florissante handelsperiode, hvor Danmark var neutralt, blev dannebrog også brugt som bekvemmelighedsflag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig