Beklædningsuddannelser, sigter mod fremstilling af klæder, fodtøj, hatte o.l. De omfatter dels traditionelle håndværksuddannelser som skrædder og handskemager, dels uddannelser, der sigter mod beklædningsindustrien, fx beklædningsoperatører og industritilskærere.

Uddannelsen til beklædningshåndværker foregår på en erhvervsskole, men derudover findes uddannelser inden for syning, tilskæring, skrædderi og design på private sy- og designskoler. De videregående uddannelser til designer og tekniker inden for området foregår på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) i København, Designskolen Kolding og Via University College i Herning og sigter mod skabende opgaver eller produktionsstyring.

Enkelte af de gamle håndværksuddannelser er nu nedlagt, det gælder bl.a. hattemager.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig