Beginerne var kvinder tilhørende en katolsk fromhedsbevægelse, der havde sit udspring i de vallonske dele af Nederlandene og Rhinlandet sidst i 1100-tallet; frem til ca. 1500 spillede den en betydelig rolle over det meste af Vesteuropa. Mange kvinder, fortrinsvis enker og ugifte fra alle samfundslag, søgte her et alternativ til det bundne liv som gift kvinde og det ikke mindre bundne liv som nonne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet beginer kommer af fransk béguine 'beginer(nonne)', vistnok af bégard 'tigger'.

Beginerne boede i løst organiserede, religiøse samfund i hver sit lille hus, Begijnhof, holdt fælles gudstjenester og efterlevede uden et egentligt klosterløfte kravet om beskedenhed i livsførelse. De helligede sig håndværk, sygepleje og undervisning af børn. I 1200-tallet var beginerne særligt estimeret af mange gejstlige, der søgte åndelige samtalepartnere uden for den etablerede kirke. Hos beginerne vandt teologi, der var præget af kristen mystik, særlig genklang, og de nærede også sympati for de spirituelle franciskaneres fattigdomsideal; i 1300-tallet måtte beginerne derfor udstå mange prøvelser under inkvisitionens forfølgelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig