Befolkningstæthed, antal mennesker på et givet areal. Sædvanligvis måles befolkningstæthed pr. km2; i Danmark er den 132 indbyggere pr. km2 (2015). Befolkningstætheden er et gennemsnitstal, som kan dække over store variationer. I Vestjylland bor der således under 100 indbyggere pr. km2 og i Hovedstadsområdet mere end 600 indbyggere pr. km2.

Befolkningstæthed kan også måles som antal personer pr. km2 landbrugsareal; herved belyses muligheden for lokal bæreevne eller selvforsyning.

Høj befolkningstæthed er ikke ensbetydende med overbefolkning. En høj befolkningstæthed i et område kan opretholdes som følge af høj produktivitet eller på grundlag af tilførsler udefra.

Se også befolkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig