bedækning

Bedækning, løbning, parring hos vore husdyr. Der kan skelnes imellem naturlig og kunstig bedækning. Naturlig bedækning finder kun sted, når hundyret er i brunst. Dermed er der skabt mulighed for, at befrugtnings- og drægtighedschancer er høje. Ved bedækning er dyrene sædvanligvis stående, og under den naturlige akt bestiges hundyret bagfra. Der er imidlertid betydelige artsforskelle, hvilket bl.a. hænger sammen med parringsorganernes forskelligartede opbygning. Kvægets, fårets og gedens bedækning er af sekunders varighed, og sæden (få ml) afsættes i den forreste del af skeden som én fraktion, dvs. i én portion. For hestens vedkommende varer en bedækning ca. 1 min, og de ca. 80 ml sæd, hvis sidste del kaldes "slimfraktionen", deponeres direkte i livmoderen. Svinets bedækning varer op til 5 min, og der afsættes store mængder sæd (250 ml i tre forskellige fraktioner) i livmoder og livmoderhalsen. For hundens vedkommende er der tale om en endnu længere akt, almindeligvis fra 15 til 30 min, under hvilken han- og hunhund "hænger sammen". Sæddosis er fra 0,5 op til 30 ml. Kattens bedækning varer fra 3 til 5 min, og akten finder sted under skrigen.

Kunstig bedækning, (kunstig sædoverføring KS, eller artificiel insemination, AI) anvendes i stort omfang i Danmark på kvæg (ca. 85% af alle befrugtninger), svin (ca. 30%) og i stadig større omfang på hest. Inden for ræveavlen er KS en meget almindelig form for bedækning i de nordiske lande.

Kunstig bedækning danner grundstammen i avlsarbejde, muliggør udryddelse af husdyrsygdomme og tillader international udveksling af arvemateriale, da sæd er let at transportere. Kunstig bedækning udføres af dyrlæger og særligt uddannede lægfolk (inseminører); den frisk opsamlede, kølede eller frosne/optøede sæd indlægges i dyrets livmoderhals (svin, får, geder) eller livmoder (kvæg, hest, hund, ræv) med særlige instrumenter (inseminatorer).