beat

Beat er et udtryk, der bruges i jazz- og rockmusik generelt om rytmer og mere specifikt om taktslaget. I denne betydning skelnes mellem downbeat, som er første slag i takten, afterbeats, som er de øvrige (svagere) slag, offbeats, som er de samme dog især 2. og 4. slag (i 4/4-takt) eller slag på henholdsvis ottendedele eller sekstendedele, upbeats, optaktsslag, og backbeats, som er fast betonede 2. og 4. slag (i 4/4).

Faktaboks

etymologi:

engelsk for 'slag'

I two-beat-rytme betones fast to slag i 4/4, i four-beat-rytme alle fire slag lige stærkt. I den anden betydning henfører beat hovedsagelig til rytmens kvalitet. Beat er desuden betegnelsen for en musikstil (se beatmusik og rockmusik).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig