batymetri

Batymetri, opmåling og kortlægning af oceanernes dybdeforhold specielt med henblik på fremstilling af søkort. Der anvendes i dag avancerede former for flerstråleekkolod og flybårne laserinstrumenter; i fremtiden forudses satellitteknologien at få stor betydning.

Faktaboks

etymologi:
Ordet batymetri kommer af græsk bathys 'dyb' og -metri.

Før opfindelsen af ekkoloddet i begyndelsen af 1900-t. blev opmåling foretaget med lodliner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig