Bataljemaleri, slagmaleri, der skildrer et feltslag enten i sin helhed eller som løsrevne scener. I det antikke græske vasemaleri blev der gengivet kampscener fra mytologien eller litteraturen, mens romerne lige så ofte fremstillede historiske slag; berømt er skildringen af Alexander den Stores slag mod perserne, bevaret som Alexandermosaikken; emnet blev senere taget op igen af bl.a. Albrecht Altdorfer i 1500-t.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet bataljemaleri kommer af fransk bataille 'slag', senlatin battalia, af battuere 'slå'.

Historiske slag var også emnet for flere af middelalderens og renæssancens kampskildringer, hvor de ridderlige og krigeriske idealer kom til koncentreret udtryk i Bayeux-tapetet og hos bl.a. Paolo Uccello, Leonardo da Vinci og Michelangelo.

Barokkens slagmalerier betonede det dramatiske og livfulde og rykkede tæt på begivenhederne som fx hos Rubens, eller de gav et mere skematisk overblik over slagets gang som i Charles Le Bruns gobeliner med skildringer af Ludvig 14.s berømte slag.

Under Napoleonskrigene oplevede bataljemaleriet en ny storhedstid. I romantikkens fortolkning fremhævedes de heroiske og dramatiske træfninger på slagmarken, skildret af bl.a. A.J. Gros, Théodore Géricault og Eugène Delacroix. Hos Goya veg heroismen for en grotesk realisme som i de grafiske blade Krigens rædsler (1810-14).

Jørgen Valentin Sonne og Niels Simonsen er typiske repræsentanter for det danske bataljemaleri, der fik grobund under Treårskrigen 1848-51. I et moderne kubistisk formsprog har Picasso i Guernica (1937) formået at skabe et gruopvækkende nærbillede af Den Spanske Borgerkrig. I 1900-t. har reportagefotografiets krigsskildringer afløst de malede fremstillinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig