basse danse

Artikelstart

Basse danse, (fr., af ital. bassa danza 'lav dans', dvs. jordnær, uden spring), renæssancedans, populær i Frankrig og Burgund i 1400-t., hvor den blev danset ved hofferne, blandt adelen og i købstæderne. Basse danse udførtes parvis i kolonne og bestod af få trintyper sammensat i afvekslende standardfraser.

Musikalsk var basse danse en meget betydningsfuld, langsom satstype i senmiddelalderen og i renæssancen (1400- og 1500-t.), men den blev efterhånden fortrængt af pavanen. Basse danse blev ofte fulgt af en hurtigere efterdans.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig