baryton - mandsstemme/sanger

Baryton, den almindeligste mandsstemme, mellem bas og tenor, og tillige betegnelse for en sanger med denne stemme. En særlig dyb baryton kaldes basbaryton, mens en lys baryton kaldes tenorbaryton. Se også stemme.

Faktaboks

etymologi:
Ordet baryton kommer af italiensk baritono, af græsk bary- og tonos 'tone', dvs. 'med lav, dyb tone'.

Typemæssigt ligger baryton mellem bassens dunkle patos og tenorens lyse glans. Særlig berømte operapartier for baryton er Don Giovanni (i Mozarts Don Giovanni), Jago (i Giuseppe Verdis Otello) og Wotan (i Richard Wagners Nibelungens ring).

Se også baryton (instrument).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig