barrierekyst

Barrierekyst, fladkyst, der består af en aflang, kystparallel halvø eller ø, barriere eller barriereø, opbygget af en enkelt eller flere parallelle sand- eller stenrygge, der er adskilt fra hovedlandet af et lavvandet område, som kaldes lagune. Barrieren overskylles kun sjældent. Længden varierer fra 50 m til flere km, og den kan være sammenhængende over lange strækninger eller opdelt i en serie aflange barriereøer med mellemliggende indløb til lagunen.

En sandet barrierekyst består ofte af et vegetationsdækket klitbælte, der mod havet er afgrænset af en strandbred og mod land af en lavtliggende strandeng; i tidevandsområder af marsk. Barrierekyster af grus og sten er derimod ofte vegetationsløse. På overgangen til lagunen findes ofte rørsump, et såkaldt tilgroningsforland, med tagrør og strandkogleaks.

En barrierekyst dannes, hvor kystprofilet har en lav hældning, og hvor der er overskud af løst materiale. Når bølgerne kommer ind på lavt vand, hvirvles sand og grus op, føres indefter med vandet og aflejres som revler. Ved pålandsstorme kombineret med ekstraordinært høj vandstand føres materialet så langt ind mod kysten, at det danner strandvolde, som tørlægges ved normal vandstand. Barrierens højde kan øges ved klitdannelser. Barrieren kan også dannes, hvor der tilføres materiale ved sedimenttransport parallelt med kysten, fx fra en klint til en bugt.

Kysttypen findes i alle verdensdele og udgør 12-15 % af verdens kyster. Da istidens ismasser smeltede, steg vandstanden i havet, og mange flade flodsletter blev oversvømmet, hvorved mange barrierekyster blev dannet. Den største sammenhængende barrierekyst findes langs USA's østkyst og Den Mexicanske Golf og er over 2000 km lang.

I Danmark udgør Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø den største. Her er Grådyb et af indløbene til den bagvedliggende lagune (Vadehavet). Korevle i Sejrøbugten og Jersie/Ølsemagle Revle i Køge Bugt er andre eksempler. Der er knyttet store interesser til denne kysttype og navnlig til laguneindløbets stabilitetsforhold, da mange havnebyer som fx Esbjerg ligger bag en barriere. Mange steder udnyttes barrierekysten intensivt til bolig- og ferieformål på grund af sine rekreative værdier.

I de senere år har barrierekyster og deres dynamik påkaldt sig stor opmærksomhed, idet en evt. øget drivhuseffekt og dermed en stigende vandstand bl.a. vil kunne registreres ved, at en barriere rykker mod kysten.