barracudaer

Artikelstart

Barracudaer, Sphyraenidae, familie af pigfinnefisk, der overvejende findes i tropiske have. De er slanke, geddelignende rovfisk med fremspringende underkæbe og store dolklignende tænder. De største af familiens 18 arter bliver op mod 2 m lange, og dykkere frygter med rette ofte barracudaer mere end hajer. De er værdsatte sportsfisk, men i visse områder indeholder de en gift, der gør dem livsfarlige at spise (se ciguatera).

Den europæiske barracuda, Sphyraena sphyraena, lever i Østatlanten og i Middelhavet og kan blive ca. 1,5 m lang. Der findes ingen rapporter om, at denne art har angrebet mennesker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig