Barnedrab er en mors drab på sit barn under eller straks efter fødslen.

Straf ved barnedrab

Straffelovens § 238 giver mulighed for idømmelse af fængsel i op til fire år. Der er kun få sager årligt, og de ender som regel med opgivelse af påtale eller betinget dom. Muligheden for prævention og abort medvirket til at gøre barnedrab sjældent.

Barnedrab er et eksempel på en forbrydelse, der ikke kunne bekæmpes med strenge straffe, men blev det med fundamentale ændringer i kvinders livsvilkår.

Straf for barnedrab igennem tiden

Barnedrab var tidligere meget udbredt — fortrinsvis blandt ugifte tjenestepiger, som ikke så anden udvej efter at være blevet svigtet af barnefaderen. De almindeligste metoder var kvælning, drukning eller ren passivitet. De store praktiske og økonomiske vanskeligheder, der var forbundet med at opfostre "uægte" børn, blev langt op i 1900-tallet forstærket af samfundets moralske fordømmelse af ugifte mødre. Først kirken og senere det verdslige retssystem håndhævede strenge sanktioner mod "letfærdige Qvindfolk", der lod sig besvangre. Fødte de i dølgsmål, eller dræbte de barnet, var straffen ifølge loven indtil 1866 halshugning og hovedet sat på en stage. Fra midten af 1700-tallet. blev en del af de dømte kvinder benådet til indsættelse i tugthus på livstid. Fra 1866 til 1930 kunne der idømmes strafarbejde på livstid, men i praksis var straffen lavere. Ikke alene et ændret menneskesyn, men også bekymring for lav befolkningstilvækst og mangel på arbejdskraft lå bag sociale reformer og ændring af straffereglerne.

Retsmedicinsk undersøgelse ved barnedrab

Den retsmedicinske undersøgelse skal fastslå om barnet var levendefødt, om det var fuldbårent (født til terminen), om det var levedygtigt, alder efter fødslen samt fastslå dødsårsag og dødsmåde (drab eller naturlig død). Som eksempel på undersøgelser kan nævnes flydeprøven, som viser, om barnet har trukket vejret efter fødslen, da lungevæv som ikke indeholder luft vil synke til bunds i vand. Nyfødte har fosterafføring (mekonium) i hele tarmkanalens længde, hvilket har betydning for vurderingen af barnets alder efter fødslen. Hvis barnet findes dødt, fx i en skov, skal der sikres DNA med henblik på identifikation af forældrene.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig