Barmakider, (efter arab. barmak, af buddh. sanskrit pramukha 'overhoved, høvding', titel for slægtens forfader, der var ypperstepræst i buddhistklosteret Nava Vihara eller Naw-bahar i Balkh), iransk familie, der efter abbasidernes magtovertagelse af kalifatet i 749-50 beklædte en række centrale stillinger i den kalifale administration, bl.a. som vesirer og som guvernører i flere vigtige provinser i Iran. Barmakiderne stammede oprindelig fra Balkh i Iran, hvor familien besad store værdier. I midten af 720'erne konverterede en del af familien til islam og slog sig ned i Basra, der var en af de byer i det sydlige Iran, som var blevet opført efter den arabiske erobring i 630'erne. Barmakiderne nåede deres største magt under Harun al-Rashid, der var kalif 786-809. Familien faldt i 803 i unåde og fik frataget alle sine tidligere embeder i den kalifale administration.