En baret er en flad, blød hue af stof eller strik med stramtsiddende kant. Baretten var i 1500-tallet en del af modedragten for både mænd og kvinder og kunne bæres oven på en stramtsiddende hue.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet baret kommer af fransk barrette, af middellatin barretum, birretum 'hue', diminutiv af latin birrus 'kappe med hætte'.
Renæssancens baret var i uldent klæde eller fløjl og udsmykket med fx broderi, fjer og juveler. Baretten kom igen på mode blandt kunstnere i begyndelsen af 1800-tallet, men var ellers daglig hovedbeklædning for bl.a. europæiske bjergbønder i fx Alperne, Pyrenæerne og Skotland. Herfra vendte baretten tilbage til modedragten i 1920'erne som alpehue, baskerhue og tam-o-shanter. Disse baretformer er i dag rundstrikkede, filtede med en lille strop midt i pulden og kan desuden have læderkantning. Efter inspiration fra de franske alpejægere blev baretten efter 1. Verdenskrig optaget i mange landes militæruniformer. Over hele verden kendes FN-soldaterne på den lyseblå baret.
I Danmark indførtes baretten i pansertropperne i 1958, senere i hele hæren samt i hjemmeværnet. Farverne følger til dels den internationale norm: sort for kampenheder, mellemgrøn for støtteenheder og hærhjemmeværn, bordeauxrød for Jægerkorpset, højrød for militærpolitiet, dueblå for Hærens Flyvetjeneste og mørkeblå for marinehjemmeværn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.