baptisterium

Baptisterium, i antikken et badebassin, men ordet fik fra oldkristen tid særlig betydning som et sted, hvor dåbshandlingen foregik.

Et baptisterium er som regel en selvstændig bygning med en central, gerne rund eller ottekantet plan, ofte opført i nærheden af en større kirke. Rummets centrale del kan være omgivet af søjler, og her står døbefonten, der i baptisterier fra ældre tid ofte er udformet som et forsænket bassin til voksendåb.

De ældste delvis bevarede baptisterier findes ved Laterankirken i Rom samt i Efesos i Tyrkiet, begge fra 300-t. Andre kendte baptisterier er bevaret i Ravenna, Firenze og Pisa.