Bankingskolen, en af to hovedgrupper af økonomer og bankfolk, som fra 1820'erne til omkring 1860 var involveret i en kontrovers om en række indbyrdes forbundne penge- og kreditpolitiske problemstillinger. Baggrunden var Bank of Englands genindførelse af guldfoden i 1821, og det centrale tema var spørgsmålet om behovet for en regulering af seddeludstedelsen. Modsat currencyskolen mente bankingskolen, at seddeldækningsregler var unødvendige og uhensigtsmæssige, forudsat at sedlerne var indløselige. Skolen anså ikke seddelmængden for at være en del af pengemængden, hvorfor en forøgelse af mængden af pengesedler ikke blev betragtet som inflationsskabende. Hvis bankerne begrænsede sig til at diskontere kortsigtede veksler eller at yde andre former for kortvarig kredit, som var knyttet til handel og omsætning, ville en evt. for stor udvidelse af seddelmængden automatisk blive fjernet ved lånenes tilbagebetaling.