bambara

Bambara, folk i det sydvestlige Mali og den nordvestlige del af Elfenbenskysten. Det traditionelle hovederhverv er agerbrug med dyrkning af hirse, majs, jordnødder og bomuld, men siden midten af 1900-t. har mange bosat sig i byerne. I løbet af 1900-t. er flertallet af bambara blevet muslimer.

Sproget bambara, der er det mest udbredte inden for gruppen manding, er modersmål for ca. 4 mio. mennesker i Mali (2012), hvor det også er udviklet som skriftsprog; det anvendes desuden ofte som kommunikationssprog i Vestafrika.

Bambaras kunst står i nær forbindelse med religionen og har nået sit fornemste udtryk i masken, oftest i form af en træskulptur, som forestiller en stiliseret antilope, en fremstilling af markens og afgrødens guddom. Maskerne fastgøres til en flettet hue af bast og bæres oven på hovedet af den dansende, som efterligner antilopernes spring. I disse geometrisk-konstruktivistiske skulpturer har bambarakunsten nået et kunstnerisk niveau, som savner sidestykke i afrikansk kunst.

Bambara er endvidere fællesbetegnelse for to vestafrikanske riger i det nuværende Mali: Seguriget, som opstod omkring 1650 med centrum i byen Ségou mellem floderne Senegal og Niger, og Kaartariget, som blev grundlagt i midten af 1700-t. af en gruppe flygtninge fra Seguriget og ind i 1800-t. kom til at dominere området omkring den centrale del af Nigerfloden.