balsatræ

Træet er stedsegrønt, eller løvfældende i tørsæsonen, hvis den tørre sæson er lang, med store (30-50 cm) svagt håndfligede blade. Det bliver 10-30(-40) m højt, og stammen når en diameter på op til 0,90-1,80 m, undertiden støttet. Kronen stor og udbredt, barken er glat og grålig, og grenene har duskformet behåring.

Balsatræer vokser utrolig hurtigt; seks måneder efter spiring er træet omkring 2,5-4 cm i diameter og 3-4 m højt. Efter 6-10 år er træet klar til fældning og har da nået en højde på 60 til 90 fod og en diameter på 30─115 cm. På blot fem år kan det nå en højde på 20 m og på under 15 år kan det blive næsten 30 m højt. Det lever sjældent mere end 35 år.

Balsatømmer er meget blødt og let, med et groft, åbent ved. Densiteten af tørt balsatræ varierer fra 40-340 kg m^-3, med en typisk massefylde på omkring 160 kg m^-3. Træets lette vægt skyldes, at træet har store celler, der indeholder vand. Efter vandet er fordampet i en forlænget tørreproces (ovntørret i to uger), er det store overfladeareal af de resulterende udtørrede cellevægge det, der giver veddet styrke. I modsætning til tørt rådnet træ består overfladen af den sædvanlige stærke cellulose/lignin-blanding.

Veddet er lyst med silkeagtig glans med grov, men jævn tekstur og rette årer. Kernetræ har en tendens til at have en bleg rødbrun farve, selv om det ikke almindeligvis ses i kommercielt tømmer. De fleste brædder/blokke af balsatræ stammer fra splintveddet, som har en hvid til råhvid eller solbrun farve, nogle gange med en pink eller gul nuance. Endetræet er diffust-porøst med store porer i et noget specifikt arrangement af solitære og radiale marvstråler på 2─3 per bundt, årringene er utydelige; marvstråler synlige uden porer, og parenkymet er typisk ikke med synlige porer. Splintveddet er klassificeret som let forgængeligt og er også modtageligt for insektangreb.

Generelt er balsatræ meget let at arbejde med og har praktisk talt ingen sløvende effekt på fræsere, men på grund af veddets ekstremt lave tæthed kan ujævne overflader være et problem, hvis der anvendes sløve fræsere. Balsatræ bør generelt ikke bruges til at holde på søm, og lim er den foretrukne metode til sammenføjning. Balsatræ tager fint imod farvning/bejdse og opnår fin finish, selv om det har en tendens til at opsuge store mængder farvemateriale på de første lag.

Det har ingen markant lugt. Selv om alvorlige reaktioner er almindelige, er balsatræ blevet rapporteret at forårsage hudirritation.

Balsatræ er verdens letteste træsort. Det plantes mange steder uden for tropisk Amerika, men det bedste ved kommer fra Ecuador. Veddet anvendes bl.a. til modelflyvere, teaterrekvisitter og til isolering af fx kølelagre og -skibe og er endvidere lydisolerende. Det anvendes også i laminater med glasforstærket plast (glasfiber) til fremstilling af højkvalitets balsatræ-surfbrætter på grund af dets opdrift samt til bøjer og fiskeflåder; historisk har det været brugt til redningsflåder og redningsbælter. Balsatræ anvendes også til dæk og topsider på mange typer både, især lystfartøjer under 30 m i længden. Fra 5. generation af Chevrolet Corvette var Corvettens gulvplade sammensat af balsatræ, der var klemt mellem to plader af kulfiberforstærket plast. Balsatræ er også en populær træsort, der bruges i træsnittekunst.

Den norske videnskabsmand/eventyrer Thor Heyerdahl, der var overbevist om, at tidlig kontakt mellem folkene i Sydamerika og Polynesien var mulig, byggede flåden Kon-Tiki af balsastammer, og på den sejlede han med besætning over Stillehavet fra Peru til det polynesiske Tuamotu-øhav i 1947.

Træer klassificeres som hårdttræ på basis af formen på deres blade, så balsatræet er med sine store, brede blade klassificeret som hårdttræ på trods af, at det er meget blødt. Faktisk er det det blødeste kommercielle hårdttræ. Træerne høstes efter seks til 10 års vækst.

Frugten er en kapsel, hvori frøene ligger svøbt i bomuldslignende frøuld. De fløjlsagtige glinsende fibre kaldes kapok og har været brugt som fyld i puder, madrasser mv.

• katostfamilien