Balkarerne er et folkeslag i det centrale Nordkaukasus, der taler det vesttyrkiske sprog karatjajisk-balkarisk; 120.898 personer (2021). De kan være efterkommere af enten de khazarer eller de Kubanbulgarer, som blev trængt op i selve Kaukasus fra 1000-tallet til 1300-tallet, eller af en tyrkificeret indfødt befolkning.

I 1500-tallet kom de under kabarderne, hvis skikke de overtog, og i slutningen af 1700-tallet gik de over til islam. Under det sovjetiske herredømme og i tiden efter har de delt territorium med kabarderne i Kabardino-Balkarien. 1946-1957 var de i lighed med flere andre lokale folkeslag deporteret til Centralasien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig