baldrian

Baldrian, Valeriana, planteslægt i gedebladfamilien med 250 arter i den nordlige tempererede zone og langs Andesbjergene. Det er mest urter med hele eller fjersnitdelte blade og røde eller hvide blomster. Bægeret udvikles til en fjerformet fnok (et svæveapparat) om frugten.

Baldrian indeholder en stærkt lugtende æterisk olie. Af danske arter forekommer V. dioica, tvebo baldrian, og V. officinalis med underarterne lægebaldrian, hyldebladet baldrian og krybende baldrian. Lægebaldrian og V. alliariifolia plantes i haven som halvhøje vildstauder med duftende, hvidrosa blomster, der er fremme i juni-juli. Planterne er selvsående og egner sig til både sol og skygge i god jord. V. supina er en lav staude til stenbede med rosa, duftende blomster i maj-juni.

Planter af baldrianslægten har siden oldtiden været anvendt i beroligende og krampestillende midler. Baldrianrod var optaget i farmakopéerne fra 1772 og helt frem til 1965 og blev i folkemedicinen og i diverse urtebøger anbefalet mod mange forskelligartede lidelser. Det forekommer i dag i naturmedicin som beroligende og søvnfremmende middel.