Bakteriesygdomme i landbrugsplanter har størst økonomisk betydning i kartofler, mens øvrige landbrugsplanter kun angribes i mindre omfang. Kartofler kan angribes af kartoffelblødtråd (Erwinia carotovora var. carotovora). Angreb medfører en blød, næsten flydende forrådnelse af knolden. Ved angreb af sortbensyge (Erwinia carotovora var. atroseptica) ses hen på sommeren en våd, slimet og mørk forrådnelse på det nederste af stænglerne. Angrebet medfører, at planterne gulner og visner. Læggeknolden under angrebne planter er som regel opløst af en våd forrådnelse. Kartofler kan også angribes af ringbakteriose (Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus). Når angrebne knolde gennemskæres, ses en gulbrun misfarvning af karstrengene. I ældre angreb kan der presses en pastaagtig, gullig bakteriemasse ud af de angrebne karstrenge. Danmark er i det store og hele blevet fri for ringbakteriose, efter at man er gået over til meristemkartofler. Angreb kan være en hindring for eksport. Der er anmeldelsespligt for ringbakteriose til Plantedirektoratet.

Ærter kan angribes af ærtebakteriose (Pseudomonas syringae pv. pisi). Alle overjordiske plantedele kan angribes. I starten ses vanddrukne pletter, og ved kraftige angreb visner planterne. Hundegræs, men også rug kan angribes af hundegræsbakteriose (Corynebacterium rathayi). Toppen bliver mangelfuldt udviklet og overklistres af bakterieslim. Bederoer kan angribes af krongalle (Agrobacterium tumefaciens), hvorved bakterien fremkalder svulster på roelegemet. En lang række urte- og træagtige planter kan angribes af denne bakterie.

Se også bakterier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig