bakskuld

Bakskuld.

Bakskuld (isinger) hænger til tørre parvis efter saltning. Den gamle vestjyske tradition er her foreviget på Hjerl Hede Frilandsmuseum. Tidligere lufttørrede fiskere fra vadehavskysten også isinger på deres kuttere til eget forbrug, mens de var til havs.

Bakskuld.
Af /Ritzau/Scanpix.

Artikelstart

Bakskuld er en vestjysk betegnelse for fladfisken ising, også kaldet slette. Den kendes især saltet og tørret.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af vestjysk (æ) bak, som var den træbakke, hvorpå fiskeliner påsat agn på fiskekroge, såkaldte esede, lå klar til at blive sat i vandet; og skuld, en fællesbetegnelse for fladfisk i vadehavsområdet, jf. hollandsk schol, tysk Scholle.

Også kendt som

bakskulde, bakkeskulde

Traditionelt blev bakskuld serveret med groft rugbrød og ofte sammen med en kaffepunch, pandestegte eller efter røgning og opvarmning indpakket i en våd avis i en kakkelovn.

I de gamle fiskersamfund i Vestjylland blev fladfisken saltet i et døgn i lag og bundet sammen to og to og derefter hængt til tørre i det fri, hvor de hang som guirlander ved husene.

Bakskuld kendes uden for lokalområdet under navnet ”tørret jyde”. Bakskuld skal være fed indeni og sprød udenpå og serveres i dag varm som en egnsret på restauranter langs den jyske vestkyst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig