babisme

Babisme var en religiøs bevægelse, stiftet af Bab i 1844 i Iran. Bab nedskrev bl.a. sin lære i den hellige Bayan ('forklaring'), som skulle afløse Koranen, når alle var blevet babier.

Centralt for babismen var den tanke, at Gud i enhver tidsperiode havde ladet sig manifestere i form af profeter og religionsstiftere, heriblandt Adam, Abraham, Moses, Jesus, Muhammed og Bab selv. Store dele af læren var i øvrigt baseret på spekulationer over det hellige tal 19.

Babismen var en udbredt, men løst organiseret og antiklerikal, religiøs protestbevægelse, som blev mødt med skarp modstand fra regeringen og de muslimske lærde. Modsætningerne skærpedes omkring 1848, da Bab erklærede sig for den forsvundne imam og dermed brød med islam.

Det kom til flere væbnede babiopstande, som blev slået brutalt ned af hæren. Bab blev henrettet i 1850, og forfølgelserne kulminerede i 1852, efter at nogle babier havde forsøgt at myrde shahen.

Babismen er stort set forsvundet, men en gren af den udviklede sig i 1860'erne til bahai.