børns erstatningsansvar

Der kan fx kræves erstatning for tingsskade i form af ødelagte ejendele eller personskade i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til helbredelse og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén. Der kan dog ved tingsskade ikke gøres erstatningsansvar gældende over for et barn, hvis skadelidte har tegnet en tingsforsikring, der dækker skaden. Det gælder dog ikke, hvis barnet har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Når en domstol skal afgøre, om en skadevolder skal betale erstatning, ser den på, hvordan et fornuftigt barn i samme alder ville have handlet i en tilsvarende situation. Hvis skadevolder har handlet anderledes og mere uforsigtigt end en fornuftig barn, har skadevolder begået en fejl og skal som udgangspunkt betale erstatning til skadelidte.

Der opstår let skader, når børn kommer i kropskontakt med hinanden, fx når de leger og dyrker sport, og her er det sjældent, at nogen af børnene kan gøres ansvarlige. Dels indebærer deltagelse i leg i sig selv en vis risiko (accept af risiko), dels er det svært at placere ansvaret blandt børnene. Opstår skaden under en leg, der må betegnes som farlig, vil børnene dog kunne gøres ansvarlige, fx, hvis de slås med fastelavnskøller, og den ene slår den anden i hovedet. Da de to børn begge har handlet uagtsomt ved at deltage i den fælles leg, vil den skadelidte som udgangspunkt kun få halvdelen af sit tab erstattet.

I skolen overtager de ansatte på skolen pligten til at føre tilsyn med børnene. Hvis en skade på en elev eller elevens ting skyldes, at en ansat ikke har holdt godt nok øje med eleverne, vil skolen kunne gøres ansvarlig.

I nogle tilfælde kan et barns erstatningsansvar blive nedsat eller helt falde bort. Det kan for eksempel ske på grund af:

• Manglende udvikling hos barnet.

Eksempel: Er et seksårigt barn kun udviklet som en treårig, bliver barnet sammenlignet med, hvad et treårigt barn burde vide.

• Handlingens beskaffenhed. For eksempel hvis skaden er sket på en for barnet kompliceret måde.

Eksempel: Hvis to otteårige drenge leger med en drage, der vikler sig ind i nogle luftledninger, så de kortslutter, vil drengenes erstatningsansvar falde bort. Drengene er ikke gamle nok til, at de burde indse, hvad der får ledninger til at kortslutte.

Børns erstatningsansvar overføres ikke til barnets forældre, men forældrene kan idømmes et selvstændigt erstatningsansvar, hvis deres adfærd har haft betydning for, at barnet har forvoldt skaden. Det sker, hvis de ikke har ført et rimeligt tilsyn med barnet eller ikke har fortalt barnet, hvordan det skal opføre sig. Og denne forsømmelse har været årsag eller medvirkende årsag til, at barnet forvoldte skaden. Ingen forældre kan holde øje med deres børn hele tiden, men jo mindre barnet er, desto større tilsynspligt har forældrene for barnet. Børn, som er ældre end 10-11 år, er ofte selv i stand til at overskue følgerne af deres handlinger. Om tilsynspligten anses for at være tilsidesat af forældrene, vurderes i hvert enkelt tilfælde af domstolene. Da, der er tale om et selvstændigt ansvar for forældrene, er det ikke en forudsætning, at man også kan pålægge barnet et ansvar for skaden.

Hvis et barn er skyld i en skade, kan den skadelidte, kræve en erstatning på op til 7.500 kroner pr. skadegørende handling af den, der har forældremyndigheden, jf lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og om skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb. Det gælder, selv om forælderen ikke kan bebrejdes, at skaden er sket. Har forældrene fælles forældremyndighed, hæfter de solidarisk for de 7.500 kr. Hvis forældrene selv kan bebrejdes noget – fx manglende tilsyn – kan forældrene gøres erstatningsansvarlige for hele den skade, deres barn forvolder.