Børneteater, teater spillet af eller specielt for børn og unge. Børns rollelege og udklædninger rummer elementer af teater. Her gennemspilles situationer og problemer fra voksenverdenen på en lystfyldt og ofte meget regelstyret måde.
Sammenhængen mellem leg og spil har på flere tidspunkter i historien fået pædagoger til at inddrage spilleaktiviteter i undervisningen. Det tidligste danske eksempel er det protestantiske skoledrama fra 1500-t., hvor latinskoleelever landet over spillede offentlige forestillinger om laster og dyder. Skolekomedier er stadig en tradition i mange skoler, og teater kan desuden indgå i andre fag eller som selvstændigt fag, drama eller dramatik.
teater | hjemsted | stiftet |
---|---|---|
Jytte Abildstrøms Teater | København | 1964 |
Teatret Artibus | København | 1969 |
BaggårdTeatret | Svendborg | 1962 |
Theater La Balance | København | 1987 |
Bjørneteatret | Føllenslev | 1981 |
Bådteatret | København | 1972 |
Comedievognen | København | 1968 |
Corona Danseteater | København | 1982 |
Egnsteatret Gruppe 38 | Aarhus | 1973 |
Kaskadeteatret | Voervadsbro | 1978 |
Det Lille Teater | København | 1966 |
Jakob Mendels Teater | Højbjerg | 1990 |
Teatret Møllen | Haderslev | 1974 |
Teatret Månegøgl | København | 1981 |
Paraplyteatret | København | 1972 |
Børneteatret Skægspire | Odense | 1979 |
"Teatret" | Odder | 1984 |
Teater Vestvolden | Hvidovre | 1984 |
Frem til ca. 1960 var professionelt børneteater enten dramatiseringer på teatrene, opført ved juletid for hele familien, eller Dansk Skolescene, der 1924-68 spillede klassikere for skolebørn om eftermiddagen ved specielle forestillinger på de store teatre.
Men i løbet af 1960'erne dukkede tankerne frem om børneteatret som et selvstændigt dramatisk felt med eget stof og egen stil, først på Jytte Abildstrøms Teater (1964), Vibeke Gaardmands Det Lille Teater (1966) og Comedievognen (1968), senere på en række unge rejsende gruppeteatre, som optrådte i skoler, børnehaver og på biblioteker. Siden da har teaterformen udviklet sig både kvalitativt og kvantitativt; i 1990'erne er der ca. 100 børneteatre.
I sin form bygger det moderne børneteater på en erkendelse af, at forholdet mellem scene og sal rummer en dialog, der ikke til fulde kan iscenesættes forud og derfor kræver en særlig skuespilmæssig træning i bl.a. mimik og improvisation. Forestillingerne er mindre bundet til dialog og karakterpsykologi end i voksenteatret, mere til et samspil mellem figurer, replikker, musik og scenografi.
I sit indhold har dette teater revolutioneret synet på børns teateroplevelser. Børneteater er ikke længere en opdragelsesinstitution eller en legeplads for harmløs underholdning; det er et medie, der sætter børns syn på livet i scene.
Derfor kan det akkurat som det voksne teater handle om liv og død, glæde og smerte, krig og fred. Det er den dramatiske udforskning af børns anderledes måde at opleve og forstå verden på, der er børneteatrets centrale indhold. Repertoiret er vidtspændende, og der spilles forestillinger for alle aldersgrupper, fra blebørn til ungdom.
Dansk børneteater har stået for betydelige fornyelser af dansk teater siden 1970'erne, og det har opnået international anerkendelse. Børneteatre er siden 1969 organiseret i Børneteatersammenslutningen.
Børneteateravisen er en publikation, der fire til fem gange om året informerer om og diskuterer børneteater. Et årligt katalog, Den røde brochure, indeholder hele sæsonens udbud af forestillinger. Der afholdes en årlig børneteaterfestival i april, hvor en lang række teatre præsenterer deres nye forestillinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.