børnesang

Allerede i april 1811 gav Grundtvig sit fortællende digt De hellige tre Konger (Deilig er den Himmel Blaa) undertitlen "En Barnesang", men det var især romantismen, der inspirerede til sange for børn. En del byggede på gamle rim og remser eller tog deres udgangspunkt i fx J.M. Thieles Børnevers (1818-23), som igen havde forlæg i den tyske folkevisesamling Des Knaben Wunderhorn (1806-08). H.C. Andersen skrev i 1832 Lille Viggo, vil du ride ranke. I 1837 udgav B.S. Ingemann Morgensange for Børn, hvori Gud skee Tak og Lov er digtet "med særegent Hensyn til Børnene i Asylerne", og i 1838 udkom hans Aftensange, begge samlinger med melodier af Weyse. Heibergs Højt paa en Gren en Krage sad stammer fra vaudeville-monologen Emilies Hjertebanken (1840). Et væsentligt værk fra denne periode er Børnesange med Accompagnement af Pianoforte (1844-49) af komponisten J.C. Gebauer. Her findes bl.a. H.C. Andersens Pandeben, godt det groer, skolelæreren Nikolaj Krossings Søskende jeg kender fem, Ingemanns Stork, Stork Langeben, alle med inspiration fra Thiele, samt J.C. Gersons En lille Nisse rejste. Gennem årene har adskillige digtere, heriblandt Gotfred Rode, Chr. Richardt, Louis Levy, Harald Bergstedt, Mogens Lorenzen, Harald H. Lund og Halfdan Rasmussen bidraget til at holde genren i live, ikke mindst når komponister har lavet gode og rytmiske melodier til sangene.