Børnepenge, børnefamilieydelse, skattefri ydelse til alle børn under 18 år. Ydelsen blev indført ved lov i 1987 som led i skattereformen fra samme år, og hovedformålet var at lette beskatningen for børnefamilier.

Børnefamilieydelsen udbetales kvartalsvis forud til barnets mor eller far, og udbetalingen sker helt uafhængigt af forældrenes eller barnets indtægt. Barnet må ikke være forsørget af offentlige midler, og den, som har forældremyndigheden over barnet, skal være fuldt skattepligtig i Danmark, ligesom barnet skal have hjemsted i Danmark. Ydelsernes størrelse reguleres hvert år efter reglerne i Personskatteloven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig